- Ejendomme
- Østergade 13
- 1. tv. 2
1. tv. 2
SUPER LUKSUS i centrum af Silkeborg
Østergade 13, 8600 Silkeborg
- Bolig
- 90 m2
- Udlejet
Ny renoveret ”egoist” luksuslejlighed (ca. 90 m² inkl. altan)
Hvis drømmen er at bo helt centralt i trygge og i uhørt fredelige omgivelser lige midt i byens pulserende liv, kan vi nu tilbyde en helt unik 2-værelses-luksus-lejlighed i Østergade – kun et stenkast fra Torvet, Silkeborg Langsø, Nordskoven og havnen med Hjejlebådene.
Kreativt og spændende indrettet lejlighed, hvor man bliver mødt med en lys og indbydende entré med skabsplads og dørtelefon. Herfra findes et elegant livstilskøkken med smuk køkkenø med plads til at sidde ved og naturligvis alt i hvidevarer: integreret opvaskemaskine, køleskab og fryser - indbygget ovn og mikrobølgeovn - emhætte – keramisk komfur, samt køkkenarmatur med Quooker (kogende vand).
I åben forbindelse med køkkenet er en lys og rummelig opholdsstue, adgang til vestvendt altan på 4 m² samt et lækkert badeværelse med hvid marmorbordplade, vægophængt toilet, bruser samt vaskemaskine og tørretumbler. For enden af stuen er soveværelset med masser af ro og skabsplads.
Lejligheden har smukke egetræsgulve, mørkegrå klinker, gulvvarme, har nye lav-energi-termoruder og er blevet yderligere isoleret i forbindelse med renovering.
Lejligheden er lys og rummelig med mange spændende og elegante detaljer.
Der medfølger naturligvis eget depotrum i kælder.
Mulighed for leje af P-plads i gården til kr. 500/md.