Indvendig vedligeholdelse
Den indvendige vedligeholdelse påhviler dig som lejer.
Det medfører, at du løbende skal foretage nødvendig vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder, således at lejligheden til enhver tid fremstår som vel vedligeholdt – altså:
I princippet betyder det, at du skal passe lejligheden, som var det din egen.
Det omfatter blandt andet:
- Daglige udluftninger (Mod høj luftfugtighed, mug og skimmelsvamp) Se: www.skimmelsvamp.dk
- Behørig opvarmning – også under evt. bortrejse!!!! (Mod frostskader og høj luftfugtighed)
- Rengøring af gulvafløb, vandlåse, ventilationsventiler og filtre/dyser på blandingsbatterier.
- Afkalkning af fliser, vaske og vandhaner.
- Vedligeholdelse og evt. udskiftning af vandhaner, blandingsbatterier og el-kontakter.
- Vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder samt rengøring af hårde hvidevarer.
- Vedligeholdelse af dørhåndtag, låse og nøgler – herunder udskiftning i nødvendigt omfang.
- Vedligeholdelse af lakerede gulve og dørtrin, før lakken er slidt af.
Udvendig vedligeholdelse
Den udvendige vedligeholdelse påhviler os som udlejer.