Fraflytning - Torben Larsen Ejendomme

Fraflytning

Opsigelse

På et boliglejemål er der typisk 3 måneders opsigelse.

Det betyder, at du skal betale husleje mv. i hele opsigelsesperioden eller indtil genudlejning har fundet sted. Dette gælder, uanset om du flytter, inden de 3 måneder er gået.

Du kan opsige din lejlighed ved at sende en skriftlig opsigelse til os.

I din lejekontrakt sidder der en særlig opsigelsesblanket, som du bedes udfylde, underskrive og sende til os. Du kan også downloade opsigelsesblanketten her.

Opsigelsen gælder fra den 1. i den følgende måned, efter at vi har modtaget din opsigelse.

Opsigelse kan normalt ikke ske via e-mail, idet opsigelsen skal indeholde din underskrift.

Det kan dog ske hvis du scanner og sender en underskrevet opsigelsesblanket til os pr. mail.

Du skal være ude af din lejlighed senest 14 dage før opsigelsesperiodens udløb, idet der skal være tid til at gennemføre istandsættelse, inden den nye lejer flytter ind.

Fremvisninger i opsigelsesperioden

I opsigelsesperioden skal du give adgang for fremvisning til mulige, nye lejere.

På den opsigelsesblanketten i lejekontrakten er der nogle felter du bedes udfylde vedrørende disse fremvisninger – herunder om vi må låse os i din lejlighed uden du selv er til stede under fremvisningerne.

I opsigelsesperioden er det vigtig at dit lejemål altid fremtræder rent, ryddeligt og med sengen redt.

Vi har erfaring for at dette øger udlejningsmuligheden betydeligt, hvilket også kan have din interesse, hvis du har ønsket at flytte inden de 3 måneders opsigelsesperiode.

Flyttesyn

I forbindelse med fraflytningen skal der afholdes et fælles flyttesyn, hvor der udarbejdes en udflytningsrapport.

Dette skal ske senest 14 dage før din lejeperiode ophører. På dette tidspunkt skal du have tømt lejemålet.

På opsigelsesblanketten i lejekontrakten kan du anføre et tidspunkt, som kunne passe dig. (Husk at lejemålet skal være tømt og rengjort.)

Hvis du ikke udfylder feltet, vil du modtage en skriftlig indkaldelse til afholdelse af det fælles flyttesyn ca. 14 dage før dette afholdes.

Ved flyttesynet kontrolleres bl.a.:

Køkken

· at køkkenbordsplader, skabe og skuffer mv. er hele og rengjorte.

· at køkkenvask og blandingsbatteri er afkalkede og rengjorte.

· at fryser og køleskab er afrimet og rengjort.

· at ovn og bradepander og andet tilbehør til ovnen rengjort og til stede

· at filtret i emhætten er rengjort.

· at evt. opvaskemaskine er rengjort.

Badeværelse

· at sanitet, som toilet og håndvask er rengjort.

· at bruseniche er rengjort.

· at ventilatoren på badeværelset rengjort.

· at blandingsbatterier, fliser og klinkegulve eller lignende er afkalkede og rengjorte.

Generelt

· at alle egne lamper og kabler er nedtaget.

· at alle egne gardiner og persienner er nedtaget

· at skruer, søm, rawlplugs og lignende er fjernet.(du bedes ikke selv lukke huller)

· at der lys i de spotlys og lamper, som tilhører lejemålet.

· at alle sier på vandhanerne til stede og afkalkede.

· at propperne i vaskene til stede og i orden.

· at der ikke er efterladt personlige effekter i lejemålet.

· at elkontakter er intakte og renset af samt at alle dækplader/rosetter er til stede.

· at lejemålet vinduer er rengjorte.

· at depotrum er ryddet og rengjorte.

· at alle vinduer er nypudsede indvendigt såvel som udvendigt

Nøgler

· at aflevere samtlige nøgler til lejemålet(systemnøgler). Dette gælder også eventuelle parkeringskort.

Istandsættelse

Vær opmærksom på, at vi ikke nødvendigvis skal udføre de arbejder, som påtales under flyttesynet.

I nogle tilfælde – f.eks. hvis din lejlighed skal moderniseres, efter du er flyttet – vil vi typisk afregne dig alene på baggrund af tilbud fra håndværkere og ikke på baggrund af egentlige fakturaer.

Vand og varmeregnskab

Opgørelse vedrørende vand- og varmeforbruget vil blive fremsendt, når det årlige regnskab foreligger.

Der vil sædvanigvis blive tilbageholdt en mindre beløb af dit depositum til imødegåelse af det kommende vand- og varmeregnskab, for at minimere efterbetalinger når regnskabet foreligger.